Vigtige dage for senior-afdelingen

31.01.2015 08:09
Alder: 7 yrs
Kategori: 2. Division Herrer, Øvrige seniorhold
Af: DTH

Vigtige dage for senior-afdelingen

Starten på februar bliver vigtig for DTH.

Mens ungdomsholdene ligger stille i denne og næste weekend, er der anderledes høj aktivitet for senior-afdelingen.

 

DTH kommer lidt rundt på det sjællandske landkort de første tre dage af februar.

 

I morgen, søndag d. 1. februar, drager Herrer 2 til Faxe-hallen for at møde Team Faxe, der ligger nr. 8 i kval-rækken med 11 point, og altså potentielt er et af de hold, man skal indhente for at klare frisag. Lige nu er Herrer 2 næstsidst i rækken, hvilket i sidste ende betyder nedrykning til serie 1. Team Faxe er dog et af de hold, Herrer 2 har besejret i denne sæson, da man tilbage i november vandt 27-26 på hjemmebane.

 

mandag d. 2. februar tager Herrer 1 den lange tur i modsat retning, når Langebjerg-hallen i Humlebæk er destinationen. Her tager Øresund Håndbold imod. Nordsjællænderne fik en fremragende sæsonstart med 6 sejre i 7 kampe, hvilket kastede en topplacering af sig. Men siden er det gået slemt ned ad bakke. Således er det kun blevet til to uafgjorte kampe for Øresund i hele 8 kampe. Træneren er skiftet ud, så det bliver yderst spændende at se, om Herrer 1 kan overraske på udebane en mandag aften, hvor man må se bort fra såvel målmand, Thomas Lüstermann, som topscorer, Thomas Larsen. Begge er på ferie. Men det betyder blot, at der er plads til nye, friske folk i truppen, så vi håber på en spændende kamp. Herrer 1 har i hvert fald brug for point, hvis man i første omgang skal op på den 10. plads, der giver ekstra kampe om forbliven i rækken.

 

Tretrins-raketten sluttes af på tirsdag d. 3. februar, hvor Dame 1 spiller en yderst vigtig kamp i bestræbelserne på at fastholde den flotte 1. plads. Der er lagt op til lokalbrag i Sorø-hallen, hvor HF Sorøs andethold tager imod. Dame 1 har en plet at vaske væk, idet man på hjemmebane tilbage i november led sæsonens største nederlag på 19-26 til netop HF Sorø. De kommunale håndboldkollegaer har et førstehold i kval-rækken, så man kan aldrig rigtig vide, hvad de stiller op med - dog kan andetholdet formentlig ikke rykke op, da deres førstehold i kval-rækken får svært ved at nå den direkte oprykning til 3. division. Selvom de pt. ligger nr. 4 i serie 1, og kun har sat tre point færre til end Dame 1, skulle HF Sorø slet ikke have deltaget med et hold i serie 1 i denne sæson, men de fik en friplads, og har gjort det over al forventning. Så det bliver en svær opgave for Dame 1 på tirsdag. Vi håber, at mange vil tage den korte tur til Sorø og bakke op om damerne.

 

Det bliver vigtige dage for DTH's seniorafdeling!

HovedPartner

Industri Vest 8

4293 Dianalund

Tlf. 5824 2458

www.hmlab.dk

Trille & Trolle

Næste træning:
Klik på billedet!

Menu

TopPartnere

Bliv medlem i DTH!

Antal besøgende

Der har været 1501632 besøgende.