Pressemeddelelse: DTH indgår samarbejde!

01.04.2015 17:55
Alder: 7 yrs
Kategori: Klubben, Øvrige seniorhold
Af: Ran Slirpa

Pressemeddelelse: DTH indgår samarbejde!

Det er med glæde, at DTH nu kan meddele, at man indgår håndbold-samarbejde med Løve-Høng Håndbold.

Og det sker her 7 år efter, man stoppede samarbejdet på herre-siden, som havde kørt siden 2004. Derfor er det nu med spænding, at vi kan annoncere, at de to klubbers dame-afdelinger slås sammen.

 

Løve-Høngs formand, og nu afgående dame-træner, Jakob Jensen, udtaler:

 

- Vi var lidt skeptiske, da DTH henvendte sig, men vi var friske på idéen, da vi fik talt lidt om det i vores bestyrelse. Med samlet set tre oprykninger i de to klubber i 2014/2015, vil vi i den kommende sæson blive en magtfaktor i den midt- og vestsjællandske damehåndbold med de tre bedste hold i hhv. 3. division, kvalrækken og serie 1. Vi ser meget frem til det kommende samarbejde.

 

DTH's seniorformand, Jacob Larsen, supplerer:

 

- Selvom det er gået stærkt for dame-afdelingen i DTH de seneste to sæsoner med oprykning fra serie 2 til kval-rækken, var vi ikke i tvivl om, at denne vej var den rigtige at gå. Samarbejde er vejen frem i disse tider, hvis man vil noget sportsligt. Vi kender Løve-Høng indgående fra tidligere samarbejde, og begge klubbers værdisæt ligger tæt op ad hinanden.

 

Løve-Høng havde ellers netop indgået aftale med DTH's dame-træner, Jesper Øvad, men denne kan nu se frem til igen at blive forenet med sit tidligere hold. DTH indgik for en måned siden aftale med Knud-Erik Hvidthøft om trænerhvervet for DTH's damer, men alle de implicerede trænere har sagt ja til at indgå i et nyt, stort og stærkt superteam. Et spændende setup.

 

De to klubber har i øvrigt besluttet at genoplive det gamle, men meget mundrette navn, "Team LH-DT Vestsjælland", til det nye samarbejde.

 

 

Eventuelle spørgsmål kan stilles til:

 

Jakob Jensen, formand, Løve-Høng - tlf. 4098 3966

Jacob Larsen, seniorformand, DTH - tlf. 2116 7062

HovedPartner

Industri Vest 8

4293 Dianalund

Tlf. 5824 2458

www.hmlab.dk

Trille & Trolle

Næste træning:
Klik på billedet!

Menu

TopPartnere

Bliv medlem i DTH!

Antal besøgende

Der har været 1518339 besøgende.