Herrer 1 sejrede sikkert

26.01.2018 19:30
Alder: 4 yrs
Kategori: Kval.rækken Herrer
Af: Lizette Nedergaard

Foto: Billed-Expressen

Herrer 1 sejrede sikkert

Selvom Suså kæmpede, og selvom kampens start bød på mange brændte chancer til hjemmeholdet, så var det en sikker sejr til DTH i lørdagens kamp.

Fornemt forsvarsarbejde
Det var meget tydeligt fra kampens start, at det ville blive vanskeligt for gæsterne fra Suså at passere DTH-forsvaret, der stod samlet og afviste Suså, når de kom for tæt på. Det var en fornem indsats i defensiven. I den anden ende misbrugte DTH-drengene gang på gang oplagte chancer – men det var heldigvis kun i kampens første fase.  Suså havde valgt at mandsopdække Mikkel "Døve" Pedersen og Thomas Larsen fra første fløjt og det skabte ekstra plads til de øvrige DTH-spillere. Jano Wad var skarp på fløjen, og syv gange eksekverede han chancerne til mål. Også Rasmus Larsen havde "tur i den" - og sammen med DTH's stærke forsvar var de begge medvirkende til, at hjemmeholdet gik til pause med en føring på 14-9.

Seværdigt angrebsspil
DTH's forsvar hang stadig godt sammen efter pausen, og det skabte grobund for overskud i angrebsspillet, som efterhånden havde sat sig. Hjemmeholdet spillede tålmodigt og leverede seværdigt angrebsspil. Flere gange måtte Suså se til, at DTH, efter et velspillet angreb, nærmest kunne spadsere forbi gæsterne. Hvis ikke hjemmeholdet fik frit skud, så fik Rasmus Wegmann tilkæmpet sig et straffekast, som "Døve" efterfølgende omsatte til en scoring. Samlet set var det en godkendt indsats fra hjemmeholdet, der trods resultatet fik god modstand i lørdagens kamp.

Kampen i tal

Stillinger i 1. halvleg: 4-1, 4-3, 6-6, 9-7, 12-8, 14-9
Stillinger i 2. halvleg: 16-11, 19-13, 22-17, 25-19, 28-20, 31-22

Udvisninger: 1-2 (Kasper Larsen 1)

Redninger: Thomas Lüstermann 46%

Kampens målscorere: Rasmus Larsen 8, Mikkel "Døve" Pedersen 8, Jano Wad 7, Thomas Larsen 2, Casper Elkjær 2, Rasmus Wegmann 2, Jacob Larsen 1, Chris Møller 1.

HovedPartner

Industri Vest 8

4293 Dianalund

Tlf. 5824 2458

www.hmlab.dk

Trille & Trolle

Næste træning:
Klik på billedet!

Menu

TopPartnere

Bliv medlem i DTH!

Antal besøgende

Der har været 1518344 besøgende.