Endnu en sejr og videre i HRØ-pokalen

02.02.2018 17:30
Alder: 4 yrs
Kategori: Kval.rækken Herrer
Af: Lizette Nedergaard

Foto: Billed-Expressen

Endnu en sejr og videre i HRØ-pokalen

Torsdag aften var DTH-drengene igen samlet til kamp. Denne gang var det en kamp om videre avancement til semfinalen i HRØ-pokalen. Og det lykkedes med stor succes.

Forskel på de to mandskaber
Selvom gæsterne fra Vidar også er at finde i kvalifikationsrækken, så var der alligevel stor forskel på niveauet på de to hold.
DTH var uden Mikkel ”Døve” Pedersen og Rasmus Wegmann i torsdagens kamp, men hurtigt blev det klart, at det ikke skulle få betydning, for DTH havde overtaget i kampen fra start. Thomas Larsen satte tempoet, og var igen flot spillende. Han satte de første tre mål ind for hjemmeholdet, og spillede efterfølgende sine holdkammerater fri den ene gang efter den anden. Selvom Vidar fulgte med DTH til stillingen til 6-6, så kunne de ikke følge med i det høje tempo. Vidar hang efter, og det betød et par udvisninger til gæsterne – og så trak DTH-drengene for alvor fra. De gik til pause foran 17-10.

Sikker sejr blev cementeret med flotte detaljer
På samme måde, som DTH gik fra banen, kom de tilbage efter pausen. Der var nemlig fuld fart over hele linjen. Det kostede nogle tekniske fejl fra Marc Andreasen, men træner Lars Nedergaard viste ham tillid – og Marc fik snart vendt skuden. Han knoklede sig så flot tilbage i kampen, at han fik smidt fem mål i nettet og blev kampens spiller. Men det var endnu engang en kollektiv indsats, og forskellen på de to hold var til at få øje på. DTH diskede op med flere lækkerier til hjemmepublikummet i anden halvleg. Kim Damsgaard lagde en fræk bold bag om ryggen til Jano Wad – og Vidar blev total snydt af den detalje – og Jano kunne sætte bolden i kassen. Mod slutningen af kampen satte DTH gang i et veludført dobbeltkryds. Herefter blev bolden smidt til Chris Møller på fløjen, der sprang ind over stregen, og smed bolden videre i et vip til Rasmus Larsen, der omsatte det flotte spil til mål.

Dette vip satte mere eller mindre punktum for endnu en godkendt kamp af DTHs herrer, der med aftenens sejr på 37-22 spillede sig videre til semifinalen i HRØ-pokalen. Her er modstanderen, på hjemmebane, AG Håndbold fra kvalrækken.

Kampen i tal

Målscorere:
Thomas Larsen 8, Marc Andreasen 6, Rasmus Larsen 5, Jano Wad 5, Casper Elkjær 4, Chris Møller 4, Kim Damsgaard 2, Kasper Winther Larsen 2, Jacob Larsen 1.

Redningsprocent:
Thomas Lüstermann 8/18 = 44%
Daniels Seest 12/24 = 50 %
I ALT: 20/42 = 48 %

Udvisninger: 0-3

Stillinger undervejs:
1. halvleg: 3-2, 5-3, 6-6, 10-7, 12-8, 17-10 
2. halvleg: 20-13, 23-15, 25-16, 28-18, 32-19, 37-22

HovedPartner

Industri Vest 8

4293 Dianalund

Tlf. 5824 2458

www.hmlab.dk

Trille & Trolle

Næste træning:
Klik på billedet!

Menu

TopPartnere

Bliv medlem i DTH!

Antal besøgende

Der har været 1551632 besøgende.